Structural Integration
KMI Structural Integration er en omfattende genopretning af kroppens struktur. Kroppens struktur er bygget op af primært bindevæv, og det er dette bindevæv, som bearbejdes og løsnes gennem 12 behandlinger, som udgør et ‘Structural Integration-forløb’. De 12 behandlinger har til formål at afbalancere kroppen i forhold til tyngdekraften.
Når kroppen har opnået balance igen, har den meget lettere ved at opretholde sundhed, og samtidig undgå slid, skader og smerter. Da krop og sind hænger sammen kan det ikke undgås at få løsnet op i de psykiske blokeringer vi har fordi kroppen gemmer oplevelser i muskler som derved er med til at give os den holdning vi har. Behandlingen er udviklet af amerikaneren Tom Meyers som har lært hos Ida P. Rolf. Teknikken er med tiden udviklet til at være så elegant, effektiv og kraftfuld, at det kan sidestilles med at blive født påny. Den giver kroppen mulighed for at starte på en frisk – i en ny og bedre udgave!
12 behandlinger er vejen til total balance
Behandlingen strækker sig over 12 gange med en varighed på halvanden time. Behandlingerne strækker sig bogstaveligt talt fra isse til fod og fra yderst til inderst. Jeg bruger bindevævsmassage for at hjælpe klienten med at afbalancere spændinger i muskler og bindevæv. Din kropsholdning og bevægelser vil blive bedre, du skal være villig til at arbejde med til at lægge nye vaner ind, men til din fordel gør det ikke længere ondt i kroppen når du eksempel vis får en ny fodstilling som kan ændre hele din kropsholdning. Med andre ord giver en Structural Integration behandling dig din krops naturlige holdning tilbage.
I en krop i balance hviler hovedet komfortabelt på skuldrene. Vægten fra skuldrene og brystet er centreret over hofternes tyngdepunkt og hele kropsvægten er fordelt godt og ligeligt i dine fødder. Du vil føle en lethed som om toppen af dit hoved bliver løftet let opad.
Hvis du ikke ønsker 12 behandlinger kan jeg bruge værktøjerne og tilpasse behandlingen efter dit behov. Denne form for behandling er særlig effektiv ved smerter i skuldre, nakke, ryg, læn og ben. Stort set alle former for ubalance i kroppen såvel som nyopståede skader eller noget der har stået på i mange år.
Ring gerne og stil spørgsmål eller bestil en tid.